Hvad er en rodbehandling?
En rodbehandling, også kaldet endodontisk behandling er, når man gennem tandens krone, borer ned til nerven, og ved hjælp af specielle nåle, langsomt renser kanalerne, hvori nerven ligger.
På denne måde fjerner man nerven. Kanalerne løber inde i midten af tandens rod, og kaldes derfor en rodbehandling.
Der er aldrig nogen garanti for at rodbehandlingen lykkes, dog vurderes det at det i 80-95 % af tilfældene går som det skal.
Hvis det ikke går som det skal, kan man lave en retrogradbehandling.
Hvornår og hvorfor rodbehandler man en tand?
Oftest rodbehandler man en tand, hvis der er betændelse på tandens rodspids.
Denne betændelse kan være opstået ved forskellige tilfælde, f.eks.:
- Hul til nerven
Hvis der har været hul til nerven, forsaget af f.eks. caries, har bakterierne fra caries angrebet kunne komme ind til nerven og skabe en betændelsestilstan. Nerven ligger i rodkanaler, som løber inde i midten af tandroden /rødderne. Man har ved caries angrebet renset ud, og efterfølgende lappet hullet med en plastfyldning, som nu ligger og trykker på nerven og giver smerter, eller medfører at nerven dør.
- Traume
Et tandtraume kan være forsaget af et slag mod tanden, og dette slag kan gøre at nerven går i forfald og dør, og derfor rodbehandler man i de tilfælde hvor der skabes betændelse efter slaget.
Betændelsen i tandens nerve, forårsages altså af bakterier og de affaldsstoffer de danner, og det skaber en kronisk betændelsestilstand, som kun kan kureres ved at man fjerner nerven. Fjernes nerven ikke, kan betændelsen sprede sig og blive til en rodspidsbetændelse; hvilket på røntgenbilleder vil fremstå som et hulrum nede i kæben, lige under tandens rodspids. I dette hulrum vil der være fyldt med betændelse som ikke kan komme ud, og i stedet dannes der mere og mere betændelse.
Når man har betændelse på rodspidsen, “spiser” betændelsen af knoglen, og det er derfor, der på røntgenbillederne fremstår dette hulrum. I nogle tilfælde prøver kroppen selv at komme af med betændelsen. Dette kan skabe en byld på siden af tanden i tandkødet, dog betyder denne byld ikke, at betændelsen er forsvundet, der kan nemlig også dannes cyster på rodspidsen.
Symptomer
- Tandpine
Ved betændelse i nerven, kan der opstå tandpine, denne tandpine kan føles som smerte der kommer fra en nabotand, fra kæbeledet, og i nogle tilfælde kan det føles som ørepine eller hovedpine.
- Kulde og varme påvirkning
Ved nervebetændelse i tanden, kan der oftest forekomme smerter ved kulde og varme
- For høj?
Ved rodspidsbetændelse kan tanden føles for høj, eller som om den ikke passer ind i tandsættet længere, da betændelsen ligger som en væskesamling lige under tanden, og når man tygger sammen, trykker man på denne samling, og det kan gøre ondt.
Ved en rodspidsbetændelse kan man få en tandbyld, og man kan blive feberramt, og i nogle tilfælde kan man opleve hævelse.
Hvordan laves en rodbehandling
Tandlægen starter med at lægge en bedøvelse. Selv om nerven er død, kan patienten opleve at mærke smerte fra det tryk der lægges på tanden under behandlingen.
Oftest foregår en rodbehandling over to besøg hos tandlægen, således at man ved 1. besøg åbner op for betændelsen, renser ud i kanalerne og lægger en vat tot i; således at der er noget til at suge betændelsen, så lægges der en midlertidig cement i tanden.
Ved 2. besøg fjernes den midlertidige cement, og tanden renses endnu engang i kanalerne.
Kanalerne bliver renset med nogle små tynde stål file, formet med ”gevind” således at den trækker det døde betændte væv med ud af tanden.
Når rodbehandlingen vurderes som succesfuld, lukker man tanden igen. Dette gøres ved at man lægger en guttapercha point som fungerer som en ”falsk nerve” og fylder kanalerne ud, så der ikke kommer snavs og bakterier ned og skaber betændelse igen.
Når kanalerne er lukket til, lægges der en plastfyldning i, for at ”lime” tanden sammen igen, præcis som hvis man havde haft et hul. Dette forhindrer at der kommer bakterier ned i kanalerne igen.
- Har man smerter er det vigtigt at komme til tandlægen, så tanden har en chance for at blive reddet!
Efter en rodbehandling
Grunden til at man laver en rodbehandling, er at tandens nerve ikke er rask, og/eller at der er en rodspidsbetændelse på tandens rod/rødder. Betændelsen kan være skyld i, at man mærker smerte fra tanden og derfor kan man de følgende 1-3 dage efter en rodbehandling opleve forbigående smerter. Nogen oplever det som, at man letter trykket fra tanden allerede efter første besøg hos tandlægen.
Opleves der vedvarende eller tiltagende smerter, er det vigtigt at kontakte tandlægen igen, da man kan være nød til at give et antibiotikum som lindring.
Når en tand er rodbehandlet færdigt, tager det tid for kæbe at fylde det eventuelle hulrum der er kommet i forbindelse med betændelsen der har ligget. Man siger som regel at der skal gå 6-12 måneder før man kan beslutte om rodbehandlingen er 100 % vellykket, for derefter at tage stilling til om tanden kan klare sig med plastfyldningen, eller om der skal en krone på senere.
Nogen patienter oplever med tiden, at den rodbehandlede tand skifter farve. Farveændringen kan variere meget fra person til person, og fra tand til tand.
Hvad hvis en rodbehandling ikke er vellykket?
Hvis en rodbehandling ikke er vellykket, og der efter observationstiden på 6-12 måneder, ikke er sket en ændring, eller hvis betændelsestilstanden er forværret, kan man udføre det som kaldes en revis, eller en retrograd.
Hvad er en revisbehandling?
Revis er en rodbehandling man forsøger at gøre om.
Dette vil sige, at man borer den ilagte plastfyldning ud, og forsøger at fjerne de “falske nerver” man har lagt ned som fyld i kanalerne. En revisbehandling foregår på samme måde som en rodbehandling, dog kan man teoretisk set undgå at lægge en bedøvelse, da man allerede har fjernet nerven, og patienten derfor ikke burde kunne mærke noget i den pågældende tand.
Årsager til revis
Som skreven ovenfor kan der i nogle tilfælde opstå situationer hvor betændelsestilstanden ikke er ændret, eller ligefrem forværret, dette kan skyldes følgende:
- At man ikke har fjernet hele den betændte nerve, og at der derfor sidder en rest tilbage helt nede ved rodspidsen.
- At en eller flere kanaler kan være forkalket i toppen, så man ikke har kunne komme ned til nerven.
- At tandens rod/rødder er så lange, at filene ikke kan komme helt ned til spidsen/spidserne.
- At en rodfil (dem der bruges til udrensning) er knækket nede i en kanal, og man ikke kan få den op igen.
Comments are closed