Plastmaterialet er det fyldningsmateriale der bliver brugt mest, da det har visse fordele i forhold til den gammeldags amalgamfyldning der før blev brugt.

Plast indeholder ingen kviksølv, og man kan derfor udelukke kviksølvforgiftninger hos patienterne.

Plast er tandfarvet, og fås i mange forskellige nuancer, da patienternes tænder svinger meget fra grålige, til hvide, og nogle er lidt gullige.
Plasten hæfter på en anden måde end amalgamfyldningerne gør.

Ved amalgamfyldninger, laves der f.eks. en omvendt tragt, således at man presser materialet ned og ud i siderne, så den samlede fyldning ligger i spænd, og derfor ikke kan falde ud.

Ved plast, har materialet en limende effekt, og klistre derfor til tanden, dette gør at man ligeledes med almindelige fyldninger, også kan lave de slidskader der kan forekomme på tandhalsene ved for hård tandbørstning, eller ved følsomme tandhalse blottet efter Parodontose.

Plast fyldninger holder altså sammen på tanden, og forstærker den de områder hvor den er svækket.

Når man laver en plast fyldning, gøres det på følgende måde;

Først borer man det carierede tandvæv, eller den gamle amalgamfyldning væk.
(er det tandens sidevægge der bores væk, lægges et matricebånd omkring tanden, for at skabe den naturlige form igen)

Derefter ætses tandens blottede overflade med fosforsyre, hvorefter der påføres en ”lim/bond”, dette gør at plasten hæfter bedre, dette materiale lyshærdes med ultraviolette stråler.

Nu lægges selve plasten i, dette gøres af flere omgange, hvor man skiftevis lægger plast i hullet à skubber på det med et plast instrument à lyshærder

Dette gøres til hullet er fyldt.

Efterfølgende fjerner med den eventuelle matrice, og tanden slibes til i pasformen, og pudses til sidst så tanden igen kan bruges normalt.

Caries

Huller i tænderne kaldes også for caries. Caries har normalt et langsomt for­løb og kan i de tidligste stadier stoppes ved at forbedre mundhygiejnen. Hvis et cariesangreb ikke behandles tidligt nok, kan man få smerter, og tænderne vil efterhånden gå til grunde.

Hvorfor får man caries?

Der er altid bakterier i munden og på tænderne, og fjernes de ikke regelmæssigt fra tænderne ved tandbørstning, udvikles en belægning der kaldes plak. Mange af bakterierne danner syre, når de optager sukker fra den mad eller drikke vi indtager. Er der mange af sådanne bakterier i plakken, og indtager man ofte sukkerholdige føde- og drikkevarer, kan syren ikke neutraliseres af spyttet, og syren opløser gradvist det mineral tanden er lavet af.

Hvordan ser caries ud?

Hvidlige forandringer på tanden er ofte det første synlige tegn på caries. Det er et udtryk for, at syre er ved at opløse tandens overflade. Fortsætter opløsningen, vil syren trænge dybere ind i tanden, først gennem emaljen (tandens yderste lag) og så ind i det underliggende tandben, også kaldet dentinen. Tandens overflade vil opløses, og der opstår et hul i tanden. Hvis opløsningen fortsætter, kan angrebet nå helt ind til nerven i tanden, så tanden må rodbehandles. Caries udvikles oftest på tyggeflader og på de flader, der vender mod nabotænderne. Hos ældre mennesker opstår caries også på tændernes rødder. Caries kan desuden opstå i en spalte mellem en tand og en fyldning.

Hvordan forhindrer man caries?

Caries forebygges bedst ved daglig tandbørstning af tænderne og brug af fluortandpasta, da fluor beskytter tanden mod syre. Det er nærmest umuligt selv at mærke de tidlige stadier af caries, og man bør derfor gå regelmæssigt til tandlæge/tandplejer for at få tænderne efterset. Hvis tandlægen/tandplejeren opdager et begyndende cariesangreb, vil du få råd og vejledning om mundhygiejne, kost og fluor. Tandlægen kan også fluorpensle cariesangrebet for at forsøge at standse cariesangrebet.

Hvordan behandler man caries?

Udvikler cariesangrebet sig alligevel ind i tandbenet, vil tandlægen oftest være nødt til at bore og fjerne det syge tandvæv og lave en fyldning. På den måde får tanden sin form igen, så den kan bruges til at tygge med og kan børstes ren.

Gode råd til at undgå caries

• Børst tænderne grundigt med fluortandpasta to gange om dagen i to minutter hver gang.

• Suppler tandbørstningen med brug af tandtråd, tandstikkere eller en mellemrumsbørste, så du også holder rent mellem tænderne.

• Spis og drik sundt og undgå søde mellemmåltider.

• Gå regelmæssigt til tandlæge for at få efterset dine tænder. Nogle sygdomme og mange former for medicin kan medføre mundtørhed, hvilket øger risikoen for caries.