Paradentose er en videreudvikling af tandkødsbetændelse.

Tandkødsbetændelsen kommer af tandsten og plak (bakterier) der ikke fjernes regelmæssigt.

Disse bakterier kan i nogen tilfælde forårsage en ødelæggelse af de fibre og den knogle, der holder tænderne fast i kæben – Denne tilstand kaldes for paradentose. Mange mennesker med paradentose lider desuden af dårlig ånde, hvilket er forårsaget af bakterier. Ved fremskreden paradentose risikerer tænderne at blive løse, da der er færre fibre og mindre knogle til at holde dem fast. Ved en almindelig undersøgelse undersøger vi altid patienternes tandkødslommer, for at vurdere om der er paradentose. Jo dybere tandkødslommerne er, jo mere fremskreden er paradentosen. Hvis du har paradentose kræver det at du kommer oftere til tandlægen og får lavet en paradentose-rensning. Ved paradentose-rens bliver der renset grundigt ud i tandkødslommerne, hvor bakterierne har hobet sig op.

Ved fremskreden paradentose kan man risikere at tandkødet trækker sig tilbage, så man får blottede tandhalse, altså starten af tændernes rødder. I nogen tilfælde kan man også opleve, at tænderne rykker sig lidt, da der er mindre knogle og færre fibre til at holde disse fast. Derfor er det vigtigt at man som patient kommer til de regelmæssige eftersyn, og får tjekket tandkødet og renset grundigt i tandkødslommerne.

Hvem kan få paradentose?

Tandkødsbetændelse samt paradentose er nogen af de mest hyppige sygdomme der forekommer hos mennesker. Jo yngre man er når man udvikler parodontose, jo mere aggressiv og alvorlig er parodontosen, og ens immunforsvar har en mindre modstandskraft imod sygdommen.
Parodontose starter normalt i en alder af 30-40 år. I tilfælde af parodontose hos folk efter 40 års alderen, er det en af de mest hyppige grunde til tandtab.

Risikogrupperne:

• Rygere har både større tendens til at få paradentose, men også sværere ved at blive raske igen

• Paradentose kan være arvelig

• Ved dårlig mundhygiejne kan en vedvarende tandkødsbetændelse, der ikke bliver behandlet udvikle sig til paradentose

• Diabetes patienter

• Nedsat immunforsvar, da det er immunforsvaret der bekæmper bakterielle tilstande i kroppen, og hvis immunforsvaret ikke fungerer ordenligt, kan man have svært ved at blive rask igen ved sygdomstilstande som paradentose

• Stress kan påvirke immunforsvarets funktion, og dermed give større modtagelighed overfor infektioner, også paradentose

Behandling af paradentose

Grunden til at det er så vigtigt at få paradentose behandlet, er at forhindre videre nedbrydning af den knogle og de fibre der holder tænderne fast i kæbeknoglen.

Når man som patient kommer til tandlægen for at blive behandlet paradentose, starter behandleren med at gå tandkødet igennem med en pochemåler, for at kunne konstatere om parodontosens tilstand er forværret eller forbedret.
Der foretages det der kaldes rodrens, da man som paradentosepatient har tandsten og bakterier nede i de dybe tandkødslommer. Ved denne rensning fjernes tandsten og bakterier, og på samme tid glattes rodoverflader af, så det er sværere for bakterier at sætte sig på rodoverfladen igen. Er tandkødet meget ømt og/eller hævet, kan man bede om lokalbedøvelse. Behandleren vil instruere dig i, at bruge tandtråd og mellemrumsbørster. Desuden fortæller hun hvordan du ellers holder tænderne rene, så du selv er med til at forhindre en forværring i paradentosen.

Hvis du ikke bliver behandlet for paradentose:

Bliver paradentosen ikke behandlet, udvikler tilstanden sig. I sådanne tilfælde, kan sygdommen smitte fra en tand til tand. Dermed forøges intensiteten af knoglenedbrydning, som i sidste ende kan betyde at tænderne bliver løse.

Paradentose er en kronisk sygdom, og der vil altid være risiko for forværring, hvis man forsømmer renholdelsen i blot en kort periode. Derfor er det vigtigt, at opretholde en så god mundhygiejne som muligt.

 Spørg altid tandlægen eller tandplejeren til råds, såfremt du er i tvivl!