Et tandimplantat er en kunstig rod af metal, som indsættes i købebenet, hvor naturlige tænder mangler.

Oven på implantatet kan man anbringe en enkelt krone eller en bro, alt afhængig af hvor mange tænder der mangler.

Implantater har form som en skrue, og er fremstillet af titanium, som har den egenskab at det er istand til at indgå i en fysisk – kemisk forbindelse med levende knoglevæv, således at knoglen vokser fast rundt om skruen, og derved låser implantatet fast.

Hvorfor skal man have en implantatbehandling?

Når man mister en, flere, eller alle tænder, opstår der et naturligt ønske om at få erstattet med kunstige tænder.

Fordelen ved implantatbehandling er, at den ikke involverer andre tænder, som for eksempel en traditionel broerstatning, der kræver tilskæring af nabotænderne.

Det er forståeligt, at man ønsker at få tænder, som sidder fast, og som man kan bruge til at tygge og tale med.

Implantatbehandling kan her tilbyde muligheder for hjælp, hvor man ønsker fastsiddende erstatninger.
Implantater er fast forankrede i kæbebenet, præcist som soklen på et hus eller fundamentet til Storebæltsbroen.

Hvordan foregår en implantatbehandling?

Forundersøgelse: Først skal der foretages en grundig forundersøgelse med røntgenbilleder.
Her vurderer man, om der er knogle nok til at sætte implantaterne i.
Knoglen skal altid have en vis bredde og en vis højde, for at kunne tage imod implantater. Hvis der er for lidt knogle, kan den udbygges enten med patientens egen knogle (transplantation) eller kunstig knogle. Også såkaldte membranteknikker kan komme på tale når knoglen skal genskabes.

En knogleopbygning betyder dog at behandlingsplanen forlænges tidsmæssigt, og den bliver dyrere.

1 fase:

Når patienten har fået forelagt et behandlingstilbud og har accepteret dette, kan første fase går i gang, den består i at det aftalte implantater opereres ind i kæben.

Indgrebet foregår i lokalbedøvelse, og er således normalt ikke ubehageligt. Princippet er, at der bores et hul i kæbebenet, hvor implantatet forsigtigt skrues op/ned i.

Helingsperiode:

Efter anbringelse af implantaterne, skal der en helingsperiode til, hvor implantaterne ikke belastes. Den varer normalt 3 mdr.

Hvis det er af æstetisk betydning, kan der i helingstiden, til midlertidig erstatning af en enkelt tand, laves en aftagelig smileprotese eller en fastsiddende ætsbro, der limes fast på nabotænderne. Hvis man har en protese kan den anvendes i helingsperioden.

Aftryk til kronen:

Der tages aftryk til krone el. bro, lige som hvis man skulle have dette uden implantat skruen.
Aftrykket sendes til tekniklaboratorium, og er færdig ca. en uge efter, Her bliver den enten skruet eller cementeret fast til abutmentet.

Vigtige kontroller: Der holdes øje med implantatet ved de alm. tandlæge besøg.

Hvad er prognosen af implantater (holdbarheden)?

Holdbarheden afhænger naturligvis af mange faktorer, da mennesker er forskellige. Under de bedste betingelser fungerer underkæbeimplantater efter 10 år i munden i 97 procent af tilfældene, og i overkæben efter 10 år 95 procent af tilfældene.

Gennem de senere år har man forsøgt at indsætte implantater, umiddelbart efter en tand er fjernet, men risikoen for, at noget går galt er langt større, end ved den anførte konventionelle metode.

Kontrolbesøg er vigtige, fordi mange problemer kan opdages i tide, mens de er små, og kan korrigeres, før de bliver store og alvorlige.

Hvad nu hvis et implantat falder ud?

Det er jo altid ærgerligt at miste et implantat, men i de fleste tilfælde heler hullet i kæbebenet hurtigt, og et nyt implantat kan sættes i, allerede efter 3 mdr.

De fleste implantatsystemer har garanti på deres produkter, så hvis man skal lave det om, betyder det ingen, eller kun meget begrænsede omkostninger for patienten.

Er implantater farlige at få i kæben?

Hertil må man svare nej.
Der er ingen risiko for metalforgiftning eller andre ubehageligheder. Det største problem er infektion (betændelse) omkring implantaterne, hvilket er en direkte konsekvens af manglende renhold omkring dem. Men infektionen kan som regel slås ned ved lokal behandling (rensning) eller antibiotika.

Ca. hver 5 person får problemer med betændelse omkring deres implantater.